| Feber er en sygelig tilstand, hvor organismens
temperaturregulation er indstillet på et højere niveau end normalt. Årsagen til feber er som regel infektion med bakterier eller virus, men andre faktorer kan også give en temperaturstigning over det normale. Indtræder feberen hurtigt, ser man ofte, at dyret har kulderystelser eller kuldegysninger. Hunden/katten får strittende hårlag, og rystelser af kroppen kan forekomme. Når temperaturen stiger, vil vejrtrækningsfrekvensen som regel også øges, fordi hunden herved øger varmeafgivelsen. Feber kan fremkalde depression, hvilket viser sig ved passivitet. Ædelysten formindskes eller ophører. Dyret "står og hænger". |